Blog

God start for salg af Multihusets julekort

julekort-crop
Nu kan du støtte Multihus Hjortshøj samtidig med, at du ønsker familie eller venner en  glædelig jul.

Salget af et nyt julekort, tegnet af Mette-Kirstine Bak, blev skudt i gang på julemarkedet i forsamlingshuset i den forgangne weekend. Her sikrede de første knap 70 Hjorthøj-borgere sig et eksemplar af kortet.

Køb kortet i din lokale butik – og vind en gavekurv

Hele december kan du købe kortet hos Dagli’Brugsen og Schjeldahl Købmand i Hjortshøj. Det koster 50 kroner, og overskuddet går ubeskåret til Støtteforeningen for Multihus Hjortshøj.

Køber du et julekort, deltager du samtidig i konkurrencen om to gavekurve, sponsoreret af Dagli’Brugsen og Schjeldahl Købmanden i Hjortshøj. Du kan også vinde originaltegningen til julekortet. Alle kort er nummererede, og der trækkes lod blandt de solgte kort umiddelbart før jul. Vindernumrene offentliggøres på www.multihushjortshøj.dk og vores facebookside.

Tak til Mette-Kirstine, Dagli’Brugsen, Schjeldahl Købmand og til alle, der allerede har købt kortet. Vi håber, at mange flere vil ønske glædelig jul med det særlige Hjortshøjkort og samtidig støtte et godt formål.

Related Posts