Er vi klar til sommer?
Når gravemaskiner og håndværkere forlader byggegrunden til sommer, har vi et færdigt Multihus – men uden løsinventar. Alle bevilgede midler fra Aarhus Kommune og Hjortshøjs eget bidrag på 2,1 mio. kr. går til selve byggeriet og fast inventar som f.eks. gulve, døre, håndvaske mv.
Vi mangler midler til alle de aktiviteter, vi vil bruge huset til, lige fra håndboldmål, floorball-bander, tribune og sceneudstyr, badmintonnet, gymnastikudstyr, service og møbler i caféen. Ønskelisten er lang.
Salg af folkeaktier, indtægter fra sommerfester og kontingenter fra alle jer, der for bare 150 kr. om året er medlem af Støtteforeningen, har gjort at vi lige nu har ca. 75.000 kr. i kassen til inventar. Det er en begyndelse, men slet ikke nok. Derfor sætter Støtteforeningen nu gang i en indsamlingskampagne, hvor du selv har indflydelse på, hvad pengene skal gå til.
Vi starter med 10 ting på listen som bredt favner brugen af Multihuset og vil løbende tilføje efterhånden som vi forhåbentlig når i mål for noget af inventaret.
Tjek listen ud nedenfor og støt lige præcis det DU har lyst til. Det er nemt og du kan støtte via MobilePay eller købe en folkeaktie her, så kommer dit navn på folkeaktionærvæggen hvis du ønsker det. Hvis du støtter Multihuset generelt, bliver beløbet fordelt ud på de resterende når målet er nået.
Listen opdateres løbende.