Fonden Multihus Hjortshøj ved Kenneth Jegstrup Jensen (th.) og D|K2 Bygherrerådgivning as ved Torben Østergaard Nielsen (tv.) underskriver kontrakt på bygherrerådgivning
Fonden Multihus Hjortshøj (Fonden), der skal opføre og sidenhen drive Multihuset, har indgået aftale med D|K2 Bygherrerådgivning as (D|K2).
Fredag d. 29. juni var Fonden, repræsenteret ved Kenneth Jegstrup Jensen, til møde hos D|K2 med henblik på at underskrive kontrakt og dermed indgå aftale om bygherrerådgivning i forbindelse med opførelsen af Multihus Hjortshøj.
Fonden afholdte i maj en udbudsrunde hvor fire bygherrerådgivere var inviteret til at give tilbud på bygherrerådgiverdelen. D|K2 var billigst og vandt dermed udbuddet og fornøjelsen af at være Fondens bygherrerådgiver. Bygherrerådgiverens rolle er at bistå Fonden i forbindelse med udarbejdelse af udbud i totalentreprise og sidenhen bistå Fonden i form af tilsyn under selve opførelsen af Multihuset.
Fonden og D|K2 ser frem til et godt samarbejde.
Vi vil også benytte lejligheden til at komme med en kort status om det øvrige arbejde der foregår i Fonden.
Vi har i løbet af ugen stået ved Brugsen for at foretage en brugerundersøgelse og her skal der lyde en tak til de der allerede har gennemført undersøgelsen. Har du endnu ikke gennemført undersøgelsen, vil vi sætte pris på 5 minutter af din tid. Spørgeskemaet finder du på nedenstående link og mere information kan findes på hjemmesiden (http://xn--multihushjortshj-zxb.dk/?p=1951).
Brugerundersøgelse: https://goo.gl/forms/2f1zAKbrN3jPbUqN2
Og hvornår kommer det hus så, tænker mange sikkert. Det korte svar er, at det ved vi i Fonden ikke. Det afhænger i særlig grad af hvornår kommunen, Børn og Unge samt Sport og Fritid, får sendt indstillingen i byrådet for godkendelse. Når godkendelsen foreligger, forventer vi at Multihuset vil stå klar 1½ år efter. I Fonden har vi stor fokus på at få lukket udeståender der forhindre indstillingen i at blive færdig. Herefter er det op til Sport og Fritid i samarbejde med Børn og Unge om at udarbejde indstillingen.