Byens sommerfest 22. juni i nye rammer på multibanen blev en fantastisk dag med musik, bold, snak, lotteri, mad og drikke, dans – landsbysammenhold når det er bedst!
En stor tak skal lyde til alle sponsorer og deltagere, som stablede festen på benene!
Byens massive opbakning betød, at overskuddet fra festen blev på hele 35.000 kr. Holtegaard Trading har meget generøst toppet det med yderligere 25.000 kr. Dermed er hele 60.000 kr. sat ind på Multihusets konto – et stort skridt på vej mod det endelige mål om et fuldt finansieret Multihus.
Datoen for sommerfesten 2020 er allerede på plads. Det bliver den 20. juni, hvor vejret og humøret vil være i absolut top.